Dit design ser flot ud på skærmen, men på tryk skuffer farverne. Det skyldes forskellen mellem CMYK vs RGB: to måder at opbygge farve på. Din skærm arbejder med RGB, trykpressen med CMYK, og ikke alle skærmfarver kan trykkes én til én. Forstår du det, undgår du skuffelser, når du afleverer filer til tryk.
RGB: farver til skærme
RGB (rød, grøn, blå) er skærmenes farverum. Ved at kombinere lys opstår meget klare, lysende farver. Alt, hvad du ser på en skærm eller telefon, er RGB.
CMYK: farver til tryk
Tryksager bruger CMYK (cyan, magenta, gul og sort). Trykpressen blander disse fire trykfarver på papiret. CMYK kan ikke gengive alle de klare RGB-farver, hvilket gør, at klare blå og grønne nuancer fremstår lidt mere dæmpede på tryk.
Hvordan undgår du farveforskelle?
- Arbejd og aflever i CMYK, ikke i RGB.
- Brug en standard trykprofil (for eksempel ISO Coated / FOGRA).
- Bed ved tvivl om et prøvetryk for et pålideligt farvebillede.
- Undgå klare RGB-farver, hvis en præcis gengivelse er vigtig.
Er farverne afgørende for din bog? Bed om et fysisk prøvetryk, så ser du på forhånd præcis, hvordan slutresultatet kommer til at se ud.
Farveprofilernes rolle
En ICC-profil fortæller præcis, hvordan farver oversættes fra det ene farverum til det andet. For tryksager i Europa er profilen FOGRA standarden. Afleverer du med den rigtige profil, ved trykkeriet nøjagtigt, hvordan dine farver er tænkt.
Læs mere om farvestyring og ICC-profiler hos International Color Consortium, organisationen bag standarden.
En farveprofil fortæller, hvordan tallene i din fil oversættes til rigtig farve. Uden profil er 100 % cyan ikke andet end et tal; med profil ved pressen, hvilken blå der skal komme ud af det på netop dit papir. Gem derfor dine billeder med profilen indlejret, så er der ingen undervejs, der skal gætte.
Til bestrøget papir hører en anden profil end til ubestrøget papir, fordi ubestrøget papir opsuger mere trykfarve, og farven derfor fremstår mattere. Ved du ikke, hvilken profil du skal vælge, så spørg os, før du konverterer det hele; at rulle tilbage bagefter koster mere arbejde end at indstille det rigtigt fra starten.
Farver, du aldrig rammer helt præcist
Nogle farver findes ganske enkelt ikke i trykfarve. Klare signalfarver, neongrøn, elektrisk blå og mættet orange ser fantastiske ud på din skærm, men falder ved konverteringen til CMYK tilbage til den nærmeste trykbare farve. Det er ikke en fejl, det er grænsen for fire trykfarver på papir.
Konverter derfor selv dine billeder til CMYK, og se, hvad der sker, så bliver du ikke overrasket over din egen bog. Er en præcis farve afgørende, for eksempel en profilfarve på omslaget, er en staffagefarve ved offset den eneste måde at ramme den helt på. For alt derunder gælder: et prøvetryk giver dig en sikkerhed, som ingen skærm kan give.
Ofte stillede spørgsmål om CMYK vs RGB
Skal jeg altid aflevere i CMYK?
Til tryksager, ja. Afleverer du i RGB, konverterer trykkeriet det til CMYK, og du kan få ubehagelige farveforskelle, som du ikke selv har haft mulighed for at kontrollere.
Hvorfor er min blå blevet lilla på tryk?
Klar blå ligger tæt på grænsen for, hvad CMYK kan klare, og glider derfor let over mod lilla. En staffagefarve eller et prøvetryk forhindrer det.
Hvad er et prøvetryk?
Et fysisk trykt eksempel, hvor du ser de rigtige farver, før hele oplaget trykkes. Anbefales, hvis farverne er vigtige.
Skal jeg selv konvertere til CMYK?
Det er at foretrække. Afleverer du i RGB, konverterer vi det, men så er det standardkonverteringen, der bestemmer resultatet, og ikke dig. Konverterer du selv, ser du på forhånd, hvad der sker med dine klare farver.
Hvorfor ser mit sort-hvide foto farvet ud?
Fordi en gråtone er opbygget af fire trykfarver, og et lille overskud af cyan eller magenta allerede giver et farveskær. Konverter sort-hvide fotos til gråtoner eller til en neutral CMYK-opbygning.